I fagsprog kaldes apopleksi for Apoplexia Cerebri (Cerebri = hjerne) og på "almindelig" dansk kaldes apopleksi for slagtilfælde.
Apopleksi opstår når der sker forstyrrelser i hjernens blodforsyning, enten i form af blodpropper eller blødning.
(1, p. 368).
 |
| (17, p. 323) |
Når der er tale om embolus, stammer den fra venstre atrium eller arterierne mellem venstre side af hjertet, og der hvor embolusen kiler sig fast. Det er i ca. 85 % af alle apopleksitilfælde at der er tale om iskæmisk apopleksi.
(1, p. 369).
Ved hæmoragisk apopleksi er der tale om et bristet blodkar i hjernen. I 10 % af tilfældene skyldes det, at blodkarret springer i selve hjernen, dette kaldes intracerebral hæmoragi. I 5 % af tilfældende er det et blodkar i subaraknoidalrummet, som brister. Dette kaldes subaraknoidal hæmoragi.
Det er i ca. 15 % af alle apopleksitilfælde at der er tale om hæmoragisk apopleksi.
(1, p. 370).
Forekomst af apopleksi
Hvert år er der 12.000 nye tilfælde af apopleksi i Danmark.
(2, p. 180).
Hvem rammes af apopleksi?
Det er typisk ældre mennesker som rammes af en apopleksi. Faktisk er der i 90 % af tilfældene tale om personer over 60 år.
(1, p. 368).
Risikofaktorer
Man er disponibel for at blive ramt af en apopleksi hvis man har en eller flere af følgende sygdomme/tilstande: Diabetes Mellitus (sukkersyge), hypertension (forhøjet blodtryk), arterosklerose (åreforkalkning), claudicatio intermittens (vindueskiggersyndrom, åreforkalkning i benene)
Usund livsførelse med usunde vaner, så som rygning, fedme, inaktivitet, stress og alkohol øger også risikoen for at udvikle en apopleksi.
(1, p. 368).
Symptomer og kliniske fund ved apopleksi
Parase/paralyse: Nedsat kraft og lammelse. 80 % af patienterne oplever dette
Nedsat sensibilitet: Man kan ikke mærke f.eks. varme og kulde
Påvirket bevidsthed
Søvnforstyrrelser
Ataksi: Man har svært ved at koordienere bevægelser
Dysartri: Motorisk center i hjernen er ramt og man får talebesvær
Nystagmus: Rykvise bevægelser i øjnene
Affektion af autonome nervesystem: Man kan f.eks. blive ramt af inkontinens
Blikparese: Manglende evne til at flytte blikket
Dysfagi: Man har besvær ved at synke
Svimmelhed, kvalme og opkast
Træthed
Depression
Patologisk gråd eller latter: Man har svært ved at kontrollere forstyrrelser
Afasi: Talebesvær, herunder impressiv og ekspressiv samt global afasi
Apraksi: Man har svært ved at udføre handlinger i praksis
Anosognosi: Man har ingen sygdomserkendelse
Neglect: Man anerkender ikke en del af kroppen, f.eks. venstre halvdel
Forstyrrelser i tidsopfattelsen
Initiativløshed
Kritikløshed
(1, p. 371).
Højre- og venstresidig apopleksi
 |
| (17, p. 323) |
Det er ikke uden betydning, hvilken del af hjernen man er ramt/bliver ramt af apopleksi.
Der er nemlig udtalte forskelle i symptomerne for henholdsvis højre- og venstre hjernehalvdel.
Hvis du rammes af en blødning eller blodprop i højre hemisfære, får du udfald i venstre del af kroppen. Rammes du derimod af en blødning eller blodprop i venstre hemisfære, får du udfald i højre del af kroppen. Dette skyldes, at de motoriske nervebaner krydser over i den modsatte side i medulla oblongata (den forlængede marv).
Karakteristika ved patienter med højresidig apopleksi:
- Paralyse/parese af venstre kropshalvdel
- Sensoriske forstyrrelser i venstre side af kroppen
- Udtalt neglekt
- Rum og retningsforstyrrelse
- Forandringer i personligheder
- Agnosi: Besvær med at tolke sanseindtryk
- Anosognosi
- Længere tid om at lære og opbygge systematiske handlemønstre
Karakteristika ved patienter med venstresidig apopleksi:
- Paralyse/parese af højre kropshalvdel
- Sensoriske forstyrrelser i højre side af kroppen
- Afasi
- Apraksi
- Forsigtig adfærd
- Bedre kropsforståelse
- Erkendelse af situation
- Nedtrykthed
(1, p. 372).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar