* Sygeplejersker
* Social og sundhedsassistenter
* Fysioterapeuter
* Ergoterapeuter
* Talepædagoger
* Læger
* Diætisk
* Neuropsykologer
* Socialrådgiver
(18)
Vi vil gennemgå følgende faggruppers profession og samarbejde i mellem, i rehabilitering: Sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter og vi vil kort præsentere talepædagoger.
Sygeplejersken: Sygeplejersken fungerer som tovholder og koordinator for de forskellige faggrupper. Sygeplejersken (og social og sundhedsassistenter) er de eneste, som forefindes på centeret/afdelingen hele døgnet rundt. Det er dem, som varetager selve plejen af patienterne. Det er også sygeplejersken opgave at opmuntre samt hjælpe patienterne med at vedligeholde den træning, som fys- og ergoterapeuterne har planlagt. Sygeplejerskens virksomhedsområde spæner over følgende: At udføre, lede, undervise og udvikle sygepleje. Herunder ligger at lave sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje.
Sygeplejerskens kommunikation er meget vigtig og altfavnende i det hun både varetager kommunikationen med den enkelte patient, grupper af patienter, pårørende og det øvrige sundhedspersonale.
(9, p. 96)
Fysioterapeuten: Fysioterapeuter arbejder med kroppen som udgangspunkt. De har en bred viden om kroppen og hvordan psyken påvirker funktionsevnen af denne og omvendt. Ydermere har de viden om hjernen, i forhold til genlæringsfunktionen samt hvordan hjernen arbejder og udvikles i forbindelse med læring. Fysioterapeuten arbejder bl.a. med patienter med erhvervede hjerneskader, som f.eks. apopleksi. Det er gerne den samme fysioterapeut, som bistår patienten i gennem hele forløbet. Fysioterapeuten hjælper patienten med genoptræning samt planlægger individuelle træningsprogrammer til patienterne, som de selv skal træne med, når fysioterapeuten ikke er der. Der trænes med at genoprette tabte funktioner så som at gå, sidde og mobilisering.Fysioterapeuten er en vigtig brik i det interproffesionelle samarbejde, i det de har en bred kendskab til de enkelte patienter og kan opdage problemer som de andre faggrupper muligvis ikke har for øje.
(9, p. 86)
Træningslokale på Neuroenhed Nord
Ergoterapeuten: Ergoterapeuter arbejder med at genvinde og muliggøre menneskelig dagligdags gøremål (ADL) og det er ergoterapeuten som f.eks. skal hjælpe patienter med at spise f.eks. og de finmotoriske aktiviteter, f.eks. ved at lægge puslespil (Her får du både trænet kognitivt og finmotorikken)
Det er også ergoterapeutens opgave at vurdere, i hvilken grad patienterne lider af dysfagi (synkebesvær) og handle herefter.
Ergoterapeuten er ligeledes en vigtig brik i det interproffesionelle samarbejde, da de har kendskab til patientens egenskaber, som de andre faggrupper muligvis ikke har for øje.
(9, p. 81)
Talepædag: Talepædagogens arbejde består i, at genfinde tabte funktioner for afasiramte patienter (patienter med talebesvær). Det er ofte apopleksipatienter der rammes af afasi. Talepædagogen vurderer de sproglige vanskeligheder som den afasiramte har. Formålet er at finde frem til, hvilke færdigheder der er ramt og hvilke der er bevaret. Herefter informerer talepædagogen patienten og de pårørende om i hvilken grad patienten har afasi og rådgiver og vejleder om, hvordan kommunikationen bedst kan foregå. Herefter er det op til talepædagogen at vurdere om patienten er parat til og har behov for undervisning.
(10)
Samarbejde mellem forskellige professioner betegnes som "interprofessionelt".
De forskellige professionsgrupper arbejder tværfagligt sammen på den måde at, de alle har et fælles mål, i dette tilfælde at få den indlagte tilbage til et så normalt-fungerende niveau som muligt. Hver faggruppe har sine specielle kompetencer, men der er udligning af forskelligheder i kundskaber og erfaringer. Syntesen af de involverede fags kundskaber skabes i fællesskab med et fælles mål i sigte. Denne form for samarbejde kaldes også for interdiciplinarity.
(8, p. 24).
På Neuroenhed Nord -Brønderslev får patienterne udleveret en pjece ved indlæggelsen.
I pjecen gives der informationer om selve opbygningen af centeret, behandlerteamet, samt hvad man kan forvente af rehabiliteringsforløbet m.m.
Indlægningstiden er meget individuelt og spæner fra få uger til måneder. Der er i alt 37 sengepladser fordelt på 1, 2, 3 patienter pr. sengestue. De forskellige behandlingsforløb er tilrettelagt efter den enkelte patient og er derved meget individuel.
Pjecen i sin fysiske form som patienterne får ved indlæggelsestiden:
Pjecen kan også findes elektronisk på dette link: http://www.sygehusvendsyssel.rn.dk/Afsnit-og-Ambulatorier/Broenderslev-Neurorehabiliteringscenter/~/media/Hospitaler/Sygehus_Vendsyssel/Klinikker%20og%20afsnit/Klinik%20Medicin/Neurorehabilitering%20Brønderslev/Velkommen%20til%20Brønderslev%20Neurorehabilitering.ashx
I dagtimerne er der skemalagt træning for patienterne, og det er henholdsvis fysio- og ergoterapeuter som står for dette. Der er også indlagt hvil i løbet af dagen. Når terapeuterne er gået hjem om eftermiddagen, er det plejepersonalet som står for den videre pleje og rehabilitering af patienterne. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Det er patientens egen opgave (sammen med plejepersonalet) at varetage den videre træning uden for de skemalagte træningsaktiveter. Alt hvad patienterne foretager sig, skal forståes som træning/rehabilitering. Dette gælder dagligdagsaktiviteter så som spisning, tandbørstning m.m.
(18)
..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar