Vi fik besvarelser fra 3 mænd og 6 kvinder.
Spørgeskemaet og besvarelserne kan findes under fanen "spørgeskema" eller ved at klikke her
Vi har udplukket nogle besvarelser som vi vil præsentere nedenfor:
89% patienter forventer at være indlagt på Neuroenhed Nord i 1-3 måneder.11% af patienter forventer at være indlagt under 1 måned
33,3% patienter føler, at de i høj grad blev informeret om træningsaktiviteternes omfang under indlæggelsessamtalen.
44,4% patienter føler de i mindre grad blev informeret og de sidste 22,2% af patienterne føler ikke de blev informeret
89% af patienterne føler de i høj grad er bekendt med målet for deres træning, mens 11% føler de i nogen grad er bekendt med målet for deres træning.
78% af patienterne træner selv, ved at følge et program, når terapeuterne ikke er til stede
22% patienterne træner ikke, når terapeuterne ikke er til stede.
78% af patienterne har indtryk af, at sygeplejerskerne er en del af træningen.
Mens de resterende 22% ikke indtryk af, at sygeplejerskerne er en del af træning.
33% føler de får for lidt træning under opholdet.
56% af patienterne er tilfreds med omfanget af træning under opholdet.
11% af patienterne har svaret at de ikke ved det.
56% af patienter føler de har behov for de skemalagte hvil, mens 44% af patienterne føler ikke de har behov for de skemalagte hvil.
78% af patienterne er i høj grad tilfredse med opholdet på Neuroenhed Nord, 22% af patienterne er i mindre grad tilfredse med opholdet på Neuroenhed Nord.
Teori og analyse af besvarelser:
Hvis vi f.eks. ser på patienternes opfattelse af, om de har behov for de skemalagte hvil, kan vi se at næsten halvdelen af patienterne ikke selv føler, at de har behov for de skemalagte hvil. Patienterne kan måske få en følelse af at få pålagt en "ordre" eller "tvang" af systemet, trods de ikke føler de har brug for den.
I følge den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas samfundsteori findes der to aspekter, nemlig system og livsverden.
(15, p. 75)
Livsverdenen er der hvor man har sin erfaring, kultur, socialisering, hverdagsliv osv. System-verdenen står får økonomi og effektivitet, kontrol, fremmedgørelse, mennesket som middel m.m. Her handles der på ovenfrakommende påbudte regler.
(15, p. 77)
Denne teori kan vi bruge, i det at patienterne bliver pålagt hvilene, og så er der tale om magt i systemet. Det er altså selve systemet som bestemmer at der skal hviles, og ikke den enkelte sygeplejerske. Mennesket bliver ikke set som individer. Personalet bliver nødt til at indlægge hvilene, da det er påbudt "fra oven". Man kan ikke komme uden om hvilene, da det er systemet der har bestemt det, lige som man ikke kan slippe for at gå i folkeskole, da det også er noget systemet har bestemt. Patienten mister på denne måde en del af sin autonomi.
(15, p. 77)
Vi kan ud fra besvarelserne se, at 89% af patienter føler, at de kender målet med deres træning. Dette ser vi som noget meget positivt, da man ikke kan udrette noget hvis ikke man kan finde en mening med det, eller som Aaron Antonovsky, proffessor i medicinsk sociologi beskriver det: Oplevelse Af Sammenhæng (OAS)
(16, p. 33)
Oplevelse af sammenhæng som begreb:
Består i at man har en gennemgående og samtidig dynamisk følelse af tiltro til at:
- At stimuli fra livets ydre og indre miljø er forudsigelige og forklarlige
- At man har de nødvendige ressourcer til at tilgodese de krav stimuli medfører
- At krav er udfordringer hvor et indre og ydre engagement kan betale sig.
(16, p. 37)
Desuden er der forsætteligt at man besidder disse:
Begribelighed: At man har en kognitiv forståelse, ordnet, sammenhængende
Håndterbarhed: At man har ressourcer til rådighed, fx. ægtefælle, ven, Gud, partileder, læge
Meningsfuldhed: At man er følelsesmæssigt engageret i nogen/noget som giver mening.
(16, p. 34)
Patiernerne er altså nødt til at kunne se et formål med træningen og her er det begrebet "begribelighed" som kan benyttes. Patienten er nødt til at have en kognitiv forståelse, for at forstå at træningen hjælper dem og hvad det er de laver på Neuroenhed Nord.
(16, p. 34)
Patiernerne må have ressourcer til rådighed for at nå deres mål. I dette tilfælde er der tale om f.eks. fysio- og ergoterapeuter, plejepersonale samt støtte fra pårørende.
(16, p. 34)
Til sidst er patienterne nødsaget til at være følelsesmæssigt engageret, for at kunne opnå målet, at blive selvhjulpen og få et værdigt og tåleligt liv. Det er altså en forudsætning, at træningen giver mening for dem, for at det skal kunne hjælpe dem. Meningsfuldheden er en slags rettesnor, eller motivation.
(16, p. 34)
Det er rigtigt godt og vigtigt at plejepersonalet informerer patienterne om opholdet under indlæggelsessamtalen.
(18, p. 2)
Patienterne bør informeres om at alt hvad de foretager sig er en del af deres rehabilitering. At stå op om morgenen, gå i bad, børste tænder, bruge kniv og gaffel er en del af træningen.
(18, p. 4)
Det er sygeplejerskens opgave at bidrage til patientens empowerment. Empowerment er at støtte patienten til at kunne handle selv. Sygeplejersken skal støtte patienten i at tage ansvar. Dette kunne f.eks. være, at patienten tager kontrol over eget liv ved at sørge for at tage del i træningen ved at holde de udleverede træningsprogrammer ved lige.
(19, p. 213)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar