Rehabilitering

Rehabiliteringens formål er at vende tilbage til sin ”normale” funktionsdygtige hverdag og livskvaliteten skal genindfindes.
(1, p. 373).
Det kan kræve utrolig meget tid, energi og kræfter for den som er i rehabilitering at nå der til. Der er mange udfordringer og bump på vejen. Den ene dag kan man måske føle, at processen går fremad for så den næste dag føle at man er gået to skridt tilbage.
Rehabilitering kræver også en stor arbejdsindsats fra det fagpersonale som er involveret og der kræves en del af de pårørende.
Rehabilitering er langt mere end fysisk genoptræning af muskler, bevægelse og sanser.

Man skal genvinde de funktioner, der gør man kan føre en normal hverdag, og dette indebærer helt almindelige dagligdagsting så som at gå i bad, børste tænder, spise, synke, gå og stå. (Aktiv daglig livsføring, se det flotte billede)
Man skal starte fra neden og kæmpe sig op af trappen.
(6, p. 26).

(6, p. 26).

En vellykket rehabilitering forudsætter et tæt og respektfuldt samarbejde og kommunikation imellem faggrupperne, patienten og de pårørende. Et samarbejde, der kan støtte den apopleksiramtes vej tilbage til et liv, der er så normalt og selvstændigt som muligt.

Tidligere mente man, at man ikke kunne genoprette sine funktioner, da de var ”gået tabt” i hjernen, den kunne ikke udvikles. Man mente at hjernecellerne var gået tabt.
Ny forskning af hjernen viser dog, at hjernen er langt mere formbar end man tidligere har troet. Hjernen kan lære at tilpasse sig nye situationer, som er grundlag for genoptræning og rehabilitering.

(7)

Forskellige definitioner på rehabilitering

Sundhedsstyrelsen om rehabilitering (2005)

"En sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme med         det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv" 

(4, p 46). 

United Nations om rehabilitering (2006)

"Rehabilitation means a goal-oriented and time-limited process aimed at enabling an impaired person to reach an optimum mental, physical and/or social functional level, thus providing her or him with the tools to change her or his own life. It can involve measures intended to compensate for a loss of function or a functional limitation (for example by technical aids) and other measures intended to facilitate social adjustment or readjustment" 

(4, p. 47). 

World Health Organization om rehabilitating (2015)

"Rehabilitation of people with disabilities is a process aimed at enabling them to reach and maintain their optimal physical, sensory, intellectual, psychological and social functional levels. Rehabilitation  provides disabled people with the tools they need to attain independence and self-determination" 

(5).

ABC- konceptet:

Når man genoptræner et menneske som er ramt af en apopleksi, er der forskellige trænings metoder alt afhængige af hvad den ramtes problem er.

Den metode der oftest bliver brugt er ABC- konceptet, som også bliver brugt på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter. ABC-konceptet består af tre metoder som bruges enkeltvis eller i sammenhæng alt efter, hvad problemet er.
(6, p. 14).

Affolder konceptet er udviklet af Felicia Affolder, som er en sweizisk neuropsykolog til personer ramt af apopleksi.

Affolder bruges til personer, der har problemer med at opfatte, genkende, bearbejde og reagere eller handle på sanseindtryk (perceptionsvanskeligheder).

Det er kroppens føle og bevægesanser, der er vigtigst, når man skal træne problemer med perceptionen.

Ideen med affolder er at man giver hjernen flere sanseindtryk og på den måde vil hjernen bedre kunne opfatte og bearbejde alle informationerne og dermed handle korrekt.

Fx:

Den apopleksi ramte har glemt hvad sæbe og vaskeklud skal bruges til.

Her bliver den apopleksi ramte guidet uden ord gennem aktiviteterne her oplever man sin krop i forhold til omgivelserne ”hvor er jeg og hvad er jeg i gang med”.

Den apopleksi ramtes hænderne hjælpes til at genkende og genlære. Ved at blive guidet til at røre ved sæbe og en vaskeklud og vaske sig, vil man på den måde genindlære, hvordan man vasker sig.

(6, p. 14). 

Bobath - konceptet er udviklet af læge og neurolog og fysioterapeut Karel og Bertha Bobath.

Bobaths metode bruges ligeledes til personer med følger efter hjerneskade og supplerer Affolter – konceptet.

Metoden tager udgangspunkt i kroppens normale bevægemønster, som er forstyrret efter en hjerneskade. Personen skal derfor arbejde på at genskabe så normale og smidige bevægelser som muligt gennem genoptræningen.

Spændingstilstanden i musklerne er typisk forstyrret, så personen har for høj spænding og er spastisk.

I Bobath konceptet arbejder man på at bruge den paretiske kropsdel ligeså meget som den ikke paretiske kropsdel. Her er man hele tiden opmærksom på at inddrage den lammede side i aktiviteterne og træningen, så man på den måde kan opnå størst mulig balance mellem lammet og rask side.  Det er en træning, der foregår døgnet rundt – dvs. alle 24 timer. Der arbejdes med forflytninger, lejring og at genlære hverdagens aktiviteter.
(6, p. 15). 

Coombes – konceptet er udviklet af talepædagogen Kay Coombes. Koncept er baseret på en intensiv, tværfaglig indsats 24 timer i døgnet.

Formålet er at forbedre den apopleksiramtes ansigts-, mund-, og svælgfunktion.
Her arbejder man hen imod at normalisere  den apopleksiramtes ansigtsbevægelser.
- Man arbejder med den verbale og den nonverbale kommunikation
- Mundfunktionen trænes for at kunne spise og tale
- Svælgfunktionen trænes for at kunne synke
- Der arbejdes også med vejrtrækningen 

Som udgangspunkt skal man altid sørge for at personen så vidt muligt sidder opret.

Hvis personen er i stand til det, foretrækkes en rigtig stol frem for en evt. kørestol.

Bobath og Affolter koncepterne danner grundlag for Coombes konceptet.

(6, p. 16).